Malerkursus v/Kàri Svensson 20.-23 oktober

Malerkursus v/Kàri Svensson 20.-23. okt.

Hold nr. 2010

Underviser: Káre Svensson, Færøerne   

Hold nr. 2010          

Kontakt. Jane Mikolajewicz. miko@jydegaarden.dk

eller tlf. 3032 0708

Efter indbetalingen på konto: 9210-4562783747 du tilmeldt kurset.

Prisen inkluderer:

4 undervisningsdage.
4 dage med frokostbuffet inkl. drikkevarer.
4 dage med Kaffe/the.

3 dage med aftensmad inkl. drikkevarer.

Pris kr. 4.200,- pr. deltager

pris kr. 4950,- incl. 3 overnatninger

Et kursus for øvede, og for jer som vil noget for kunsten, jer som maler og vil videre……. 
Vi starter kurset kl. 10.00 hvor vi mødes i atelier ”Jydegaarden” Munkensvej 48 9480 Løkken
Vi hilser på hinanden over en kop kaffe og præsentation. 
Undervisningen foregår i det store lyse atelier med skønt ovenlys. 
I samme hus er der 10 værelser som kan lejes i kursusperioden. 
Du skal selv have linned og håndklæder med, ellers er lejeprisen kr. 75,- 
Øvrige dage starter vi kl. 09. til 17.00. inkl. en god times pause efter frokosten. 
Værkstedet kan benyttes til kl. 21.00 eller efter aftale.
Den sidste kursusdag slutter vi kl. 16.00

Citat fra en kursist:

Góðan morgun lyder det fra Kari Svensson. Den færøske kunstner hilser velkommen på syngende dialekt, der charmerer hjertet og ønsket om mere er til stede ved de første ord.

Færøerne præsenteres med kærlighedLivsglæde, vid, taknemmelighed for det nære og en dyb kærlighed til færøernes folk og natur har sat sit præg på den store mand, der øser med hjertet. Perspektivets mester – lyttende til palettens sang smyger Kari farver på lærreder. Han er kritisk på den gode måde, ærlig så det gør ondt og ”jeg synes ikke det er godt” lyder det ind imellem. Rød i kinderne, men ej forladt. Kari griber penslen og med få strøg tryller han struktur, orden, dybde og farverelation i malerierne.

Kari Svenssons tro på kunsten fik næring med støtte og råd fra stormesteren Ingàlvur av Reyni. Med opmuntring og undervisning indgyder han troen på at man kan. Kunsten er i sjælen, du skal bare finde den frem og give den plads.

Du skal medbringe:
Billigt tegnepapir til hurtige tegninger + bedre papir til afslutningstegninger. Tag alle mulige tegneblyanter, oliekridt, pastel, akvarel eller det som du synes bedst om. Lærreder i flere størrelser, gerne et - to større, (f.eks. 100x100) pensler, spartler og andet, som du synes akrylfarver eller oliefarver, (dog er det ikke tilladt at bruge terpentin.) Hvis du har andre materialer, som du bruger, tag dem endelig med.

Jeg glæder mig til nye og ”gamle” gensyn med malerglade damer og herrer.

De bedste Færøerske hilsner.

Karì Svensson.

Børnetimer med bedste 16+17. oktober kl. 13-16

Hold nr. 1610

Underviser: Jane Mikolajewicz

16 +17. oktober kl. 13.00-16.00

Kontakt Jane Mikolajewicz. miko@jydegaarden.dk eller tlf. 3032 0708

For forældre el. bedsteforældre børn og børnebørn fra 5  - 11 år Kom og oplev en spændende og anderledes måde at være sammen med dit barn/barnebarn på.

I kan sagtens deltage kun den ene af dagene, prisen pr. dag. pr. barn 150,- voksne er gratis. ring eller send en mail da der vil være begrænset pladser.

Der er masser af inspiration til at lave naturbilleder, fantasibilleder, dørskilte, male på sten  eller hvad nu børnene kunne blive inspireret af. mor/bedstemor er velkommen til at deltage. .........

Der er malerplader, acrylmaling, papir, tusch og pensler til rådighed. Husk praktisk tøj til børnene.

Der vil være frisk frugt og saftevand til børnene, kaffe/the til de voksne.

Malerkursus på Lesbos 22.-30. sept.

Malerkursus i Plomari.

22. sept. - 30. sept. 2019

Malerkursus under sydens sol i samvær med malerglade kollegaer, og hvor du finder motiver overalt i smukke Græske omgivelser.

Underviser: Jane Mikolajewicz tlf. 3032 0708 mail: miko@jydegaarden.dk

Rejseleder: Anne-Marie Jensen tlf. 2331 5322 mail info@spontanrejser.dk

Vi flyver fra Hamburg med Aegean Airlines kl. 16.00 med skift i Athen lufthavn. Det bringer os til øen kl. 21.50 retur den 30. September fra Mytiline kl. 7.10 med skift i Athen, vi lander i Hamburg kl. 11.00 den 30. september

Kurset foregår I den lille by Plomari. Her finder du en meget anderledes kultur i den ægte, noget støvede, uspolerede og meget hyggelige og rolige by lige ud til det turkisblå Ægæiske Hav.Lesbos er bl.a. kendt for øen med det største antal oliventræer (11 millioner) og den store produktion af ouzo.

Underviser på kurset er Jane Mikolajewicz  som har undervist og malet i over 30 år, Jane er meget kreativ og inddrager gerne ting fra naturen i undervisningen, hun er med sin store tålmodighed, kreativitet og gode humør en god inspirator og underviser.

Kurset henvender sig til såvel begyndere som øvede. De fleste dage maler vi på terrassen ved hotellet hvor der er staffelier til alle. Indimellem bevæger vi os rundt i byen på historiske pladser såsom Platantorvet med det gamle Platantræ fra 1811, eller på molen med udsigt ind over byen, i en af øens utallige olivenlunde, eller hvad vi nu finder på.

Til at organiseret rejsen og opholdet har vi en ”skabsgræker” fra Løkken. Anne-Marie Jensen, har selv hus i Plomari og er kommet i byen i 10 år. Anne-Marie har mulighed for at trække i rigtig mange tråde på stedet og har stor kendskab til såvel Plomari og byens beboere samt øen. Anne-Marie har 30 års erfaring indenfor turisme.

Vi skal bo på et hotel med en fuldstændig fantastisk udsigt over det turkisblå Ægæiske Hav kun få meter fra en dejlig dukkert i det sensommerlune hav. Myrta og Nikos, som ejer hotellet, er 2. generation på hotellet og det er deres hjertebarn. Myrta er der bare altid for os, hjælper med alt, hvad der står i hendes magt og hver formiddag serverer hun dejlig hjemmebagt kage med græsk kaffe til. Parret er producenter af den økologiske u-filtrerede Irini Olive Oil, der har vundet sølv og guld på verdensplan. Du kan læse mere om olien og hotellet på www.irini-plomari.com

Priser:

Malerkursus, ophold mm. (se nedenfor) i delt dobbeltværelse                  kr. 5.500,00

Malerkursus, ophold mm. i enkeltværelse                                                     kr. 7.300,00

Vedrørende tilmelding/betaling kontakt Anne Marie Jensen på tlf. 2331 5322 eller

mail: info@spontanrejser.dk

Prisen er eksklusive flyrejse, forsikringer og afbestillingsforsikring:

       Includeret i prisen er:

  • 5 inspirerende undervisningsdage som både vil foregå ude og inde.
  • Transfer til og fra lufthavnen på Lesbos.
  • 8 overnatninger på Hotel Irini
  • Guide gåture i Plomaris hyggelige smalle gader med tip til lokale indkøb. Plomari er meget speciel i sin opbygning, idet den er opbygget som et amfiteater med gader anlagt med gader anlagt efter æselstierne. Dette har gjort byen til en inspirator for mange arkitektstuderende fra Danmark.
  • Overnatning på et skønt lille hotel med kun 11 værelser/lejligheder der alle har balkon/altan med udsigt over det Ægæiske Hav, som ligger lige for fødderne af hotellet. Bad og toilet på alle værelser.
  • Hjemmebagt kage og formiddagskaffe på alle undervisningsdage.
  • Hver aften nye forslag til spændende spisesteder med hjælp til at prøve de mange spændende lokale rette (alle måltider ud over formiddagskaffe-kage er for egen regning)
  • Transfer til og fra lufthavnen på Lesbos.
  • Ved betaling er tilmelding bindende. Hvis du bliver forhindret i at deltage efter tilmeldingen er du velkommen til selv at finde en substitut.

Hvis du skulle have lyst til at invitere din ledsager og forlænge opholdet  efter kurset er der god flyforbindelse ligeledes med Aegean den 29. 09 kl. 16.00 . For nærmere info kontakt Anne Marie Jensen

Ønsker du yderligere oplysninger om Plomari programmet, en ekstra uge og/eller booking af fly er du velkommen til at kontakte Anne-Marie Jensen www.spontanrejser.dkpå tlf. 2331 5322 eller info@spontanrejser.dk

Ønsker du mere information om selve malerkurset, er du velkommen til at kontakte Jane Mikolajewicz på tlf. 30320708  miko@jydegaarden.dk

Mange hilsner

Jane Mikolajewicz og Anne-Marie Jensen

 

 

 

Croquikursus tegne/male 5.-7. april

Croqui 5.-7. april

Hold nr. 0504

Underviser: Jane Mikolajewicz

Kontakt: Jane Mikolajewicz. miko@jydegaarden.dk eller tlf. 3032 0708

Prisen inkluderer:
2 1/2 undervisningsdag. (fredag 18.30-21.30 lørdag + søndag kl 10-16 inkl. frokostpause)
2 dage med frokostbuffet inkl. drikkevarer.
3 dage med Kaffe/the. 

Hold nr: 0504  pris pr. deltager kr. 2500,-

Hold nr: 0504  pris pr. deltager kr. 2900,-

incl. 2 overnatninger.

Indbetaling på konto: 9210-456 278 3747

 

Vi ses fredag kl. 18.30 i atelieret på Munkensvej 48 9480 Løkken, her serverer vi kaffe og et stk. brød.

Du kommer til at arbejde i smukke lyse lokaler, med god plads, også til store formater når du vil male hvis det er det du ønsker. Du har staffeli og bord til rådighed, materialer medbringer du selv.

Der er mulighed for overnatning i enkeltværelse med udgang til terrasse.

Lørdag vil vi arbejde med model om formiddagen, tegne eller male som du ønsker, om eftermiddagen er du velkommen til også at arbejde med egne projekter, hvis du er igang med et billed du vil have færdiggjort. 

Du skal medbringe:

Billigt tegnepapir til hurtige tegninger. Tag tegneblyanter, oliekridt, pastel, akvarel eller det som du synes bedst om. Lærreder gerne i flere størrelser,  pensler, spartler og andet som du synes, akrylfarver 

Alle er velkommen, begynder og øvede. Du bestemmer selv hvilke medie(r) du vil arbejde med, du kan bruge, akryl, akvarel, olie (ingen opløsningsmidler), eller du kan bruge kurset til at tegne med blyant, kul eller kridt.

Du kan kontakte mig, hvis du har spørgsmål vedrørende undervisning og materialer.

På Tlf. +45 3032 0708 eller miko@jydegaarden.dk

Jeg glæder mig til at se dig.

MVH.
Jane Mikolajewicz

Scroll to top